Speak- og lydproduktion til telefonmenu

En telefonmenu er det første, dine kunder møder, når de ringer til din virksomhed. Det er ligeledes i dette møde, dine kunder danner sig et førstehåndsindtryk af dig. Vi kan hjælpe med at lave en professionel og imødekommende speak– og lydproduktion til din telefonmenu, så du kan møde kunderne, som du ville i virkeligheden. 

Enhver virksomhed vil gerne fremstå ordentlig, professionel og imødekommende, når kunderne kommer på besøg. Det samme bør prioriteres, når det kommer til din telefonmenu eller telefonsvarer, da det i mange instanser er kundens første møde med din virksomhed, hvad end det drejet sig om en telefon-kø, et informations-flow eller en række valgmuligheder, der skal sende kunden hen til den rette medarbejder.  

Et overskueligt flow 

Når en kunde ringer til en virksomhed for f.eks. at få hjælp til et produkt, er der ofte en række valgmuligheder, så vedkommende kan blive sendt hen til den rette medarbejder eller afdeling. Sådan et flow kan f.eks. lyde således: 

  • ”Press 1 for English”
  • ”Tast 2, hvis du har spørgsmål til et produkt”
  • “Tast 3, hvis du har spørgsmål til din faktura”
  • ”Tast 4 for øvrigt henvendelser”

I sådan et flow er det bl.a. vigtigt at sikre sig, at rækkefølgen giver mening i forhold til kunderejsen. For en engelsktalende kunde er det uhensigtsmæssigt at skulle gennem hele den danske menu, før vedkommende finder ud af, at der er en engelsk mulighed – og hvilket tal, der skal trykkes på for at vælge muligheden.

Hos Speakstudiet har vi mange års erfaring med speak- og lydproduktion til telefonmenu og telefonsvarer. Derfor er vi i stand til at tage højde for din virksomheds behov, meningsfulde flows, kunderejsen og alt derimellem. Kort sagt: vi ved, hvad der virker.

Tilføj ændringer til enhver tid 

Fra tid til anden får du formentlig behov for at ændre din telefonmenu eller telefonsvarer en smule. Det kan være pga. ferie eller helligdage, ændringer i den interne struktur i virksomheden, nye åbningstider eller lignende. I sådanne tilfælde er det praktisk ikke at skulle indtale en helt ny telefonmenu.

Hos Speakstudiet sørger vi derfor altid for at have backup af alle vores optagelser. Det betyder, at vi til hver en tid kan lave ændringer i din telefonmenu eller telefonsvarer, hvis der er behov for det. 

Find den rigtige stemme blandt vores speakere

Intet Speakstudiet uden dygtige speakere. Dem har vi heldigvis mange af. På vores hjemmeside kan du finde en stort udvalg af stemmer til speak- og lydproduktion til din telefonmenu, podcast, reklamefilm og meget andet. 

Du kan filtrere efter køn, alder og sprog, og under hver speaker finder du op til tre demoer, som du kan lytte til. Vi har mere end 100 speakere i vores portefølje, så vi er helt overbeviste om, at der er mindst én, du synes om.  

Vil du selv indtale telefonmenuen? 

Foretrækker du selv at indtale telefonmenuen, eller vil du hellere have en af dine medarbejdere til det? Det er intet problem! I så fald kan vi agere guider under indspilningen, så I får en professionel, troværdig og imødekommende telefonmenu, som kunderne vil elske. 

Nemt og hurtigt prisestimat  

”Hvad koster det?” er et spørgsmål, vi modtager ofte. Derfor har vi gjort det nemt og overskueligt at få et prisestimat uden at skulle ringe til os først. Du skal blot vælge din speaker, dit medie og et estimeret antal ord, og vupti – fremkommer en estimeret pris. 

Er det noget, du ønsker at gå videre med, kan du derefter, ved hjælp af et enkelt klik, sende forespørgslen til os. Inden for 24 timer vender vi tilbage med en endelig pris.

Lad din telefonsvarer afspejle din virksomhed med professionel speak- og lydproduktion til din telefonmenu. Kontakt os i dag, og hør mere om mulighederne.